Reference
Islam: En Udfordring til Religion
af G. A. Parwez
Adobe PDF-version
Printversion
 
Oversætters Bemærkninger
 
 
 
 
En flygtig gennemlæsning af nærværende bog var for mere end femten år siden anledning til, at jeg begyndte et nærmere studium af den indiske filosof Muhammad Iqbals religiøse og filosofiske værker. Specielt hans Reconstruction of Religious Thought in Islam var kærkommen læsning, fordi den bekræftede min opfattelse af Koranen som et helt personligt budskab, som den enkelte i ydmyghed og med ærefrygt for Skaberen skal føre ud i livet.

Studiet af Muhammad Iqbals værker førte mig videre til andre teologer og tænkere, der plæderer for nytænkning i form af en kontekstuel forståelse af Koranen – tanker, som jeg i årenes løb har forsøgt at videreformidle i erkendelse af, at en sådan nytænkning er en nødvendig forudsætning for gensidig respekt og forståelse, såvel som fredelig sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper.

At blive bedt om at oversætte Ghulam Ahmad Parwez' bog til dansk har været en stor udfordring, som jeg tog op vel vidende, at Parwez' tanker og idéer i visse muslimske kredse opfattes som yderst kontroversielle, medens andre finder dem både relevante og visionære.

Parwez henleder opmærksomheden på nogle meget centrale punkter: Koranen gør det enkelte menneske bevidst om dets eget værd, om dets potentiale og om dets ansvar over for den verden, det lever i. Ved uselvisk at bruge sine materielle og menneskelige ressourcer på at drage omsorg for skabelsen som helhed vil mennesket udvikle sin personlighed til gavn for både sig selv og for verden. Det ideelle samfund består ifølge Koranen af stærke, ansvarsbevidste og omsorgsfulde individer, der – på tværs af indbyrdes forskelligheder og med respekt for mangfoldigheden – samarbejder for fred, retfærdighed, frihed og lighed for alle. Denne rummelighed og humanisme er desværre ganske fremmed for mange, der blindt følger klassiske teologers anvisninger uden at se dem som et produkt af samtiden, og uden at sætte spørgsmålstegn ved deres berettigelse og anvendelighed i verden af i dag.

Nye tanker og idéer bliver ofte mødt med mistro og fordømmelse. Mange finder tryghed i ensretning og ensartethed og føler deres tro og identitet truet af pluralisme og mangfoldighed. Ikke desto mindre er det vor kontinuerlige pligt at sætte spørgsmålstegn ved vor egen livsførelse og grundigt overveje den viden, vi præsenteres for, før vi enten tager den til os eller afviser den.

Måtte visheden om, at det er en naturlov, at man må gå imod strømmen for at nå til kilden, give den enkelte styrke til at turde tage den etablerede praksis op til fornyet overvejelse.

Jeg skylder nære venner en stor tak for gennemlæsning af manuskriptet og for opmuntring og støtte igennem hele forløbet.

 

Aminah Tønnsen
Frederiksberg,
august 2004

 

Om selve oversættelsen:
Korancitaterne er nummereret i henhold til Abdullah Yusuf Alis engelske koranfortolkning fra 1934, der er den mest anvendte.

Med hensyn til Parwez' brug af udtryk som 'nyeste opdagelser', 'moderne psykologi', 'i de senere år' eller 'for ganske nylig', skal de naturligvis forstås i forhold til situationen for seksogtredive år siden, da bogen blev skrevet.